Høvringens skiområdeHøvringen er et enestående skiområde, beliggende ved Rondane Nationalpark.Her findes nogle af de bedste turskimuligheder i Norge, med et blødt og lettilgængeligt terræn. Store hvide,stille vidder, men også skov og små svære løjper mellem træerne. Et alsidigt skiterræn, hvor selv nybegyndere kan være med. Rondane nationalpark, den første i Norge, er et stortslående fjeldmassiv med 10 toppe over 2.000 m.o.h. Klimaet er stabilt og p.g.a. den høje beliggenhed er hele området meget snesikkert. antallet af solskinsdage er meget højt. Ud fra Høvringen er der ialt
150 km mærkede løjper og heraf 100 km, som er maskinpræpareret.
Resten af løjperne går inde i nationalparken, hvor det ikke
er tilladt at maskinpræparerer. De er dog tydelig afmærkede
med farvede bambuspinde. Høvringens løjpenet er koblet sammen
med de andre områders løjpenet, således at den drevne
skiløber har nok at tage fat på.
Ønsker man at komme lidt længere ind i fjeldet, kan man tage beltebilen om morgenen til Smuksjøsæter (6 km) og lægge sine ture derfra. Beltebilen returnerer om eftermiddagen, hvis man er for træt til de sidste kilometer hjem. I området ligger der tre steder, hvor man kan komme indendørs og få et glas varm saft eller andet godt. Dovrehytta 4 km fra Høvringen i vestlig retning, Putten 5 km i sydlig retning og Smuksjø 6 km i østlig retning. Løjpenettet udenfor nationalparken bliver jævnlig opkørt, men da det er meget stort, så kan det hele ikke køres op dagligt, derfor vil der på hotellerne, hver morgen, blive lagt et kort som beskriver, hvilke løjper der denne dag køres op. |